Randers Gears fejrede et stærkt første kvartal i 2025

Der var forkælelse og fest for medarbejderne hos Randers Gears, da ledelsen præsenterede et imponerende resultat for første kvartal af 2025. "Vi har oplevet stigende efterspørgsel og vækst. Vi har travlt, og det afspejler sig i de økonomiske resultater," siger Jan Zebitz, administrerende direktør i Randers Gears, og fortsætter: "Det er vores meget professionelle medarbejdere, der gør disse resultater mulige, og det vil vi i ledelsen gerne anerkende."

Som svar på medarbejdernes ønsker blev der derfor bestilt en pølsevogn til at afslutte ugen, så alle gik glade og mætte ind i weekenden.